EDDERKOP: (se DYR)

EKSAMEN: * Når man drømmer om eksamen er man klar til at møde sin egen usikkerhed og manglende selvtillid. Eksamen i drømme antyder at man er perfektionistisk indstillet og at man for at kunne hævde sig og dermed føle man er mere end andre, bruger fejlfinderen. Det er ret anstrengende at være perfektionist specielt når det gælder menneskelige forhold, fordi det her er umuligt at finde den eneste rigtige måde at være på. Menneskelighed og mennesker er fejlbarlige og for perfektionisten er det et mareridt, fordi det betyder at han/hun sætter sig til eksamensbordet 24 timer i døgnet og faktisk dumper hele tiden, da der jo ikke findes en facitliste på menneskelighed. Drømmeren føler sig sat på en prøve, test, også med sig selv i hovedrollen som dommer, eksaminator! Frygt, nervøsitet eller selvtillid vil afspejle dine vågne følelser over for, hvad din drøm virkelig handler om. Hvis det er sådan, tænk da over, hvad eksaminanderne repræsenterer i dit liv.

ELEFANT: (se DYR)

ENGEL: * Er græsk og betyder sendebud fra Gud. Specielt i den kristne tro, men de kan bestemt også findes i andre religioner, optræder engle netop som sendebud fra Gud, bl.a. i jomfru Marias bebudelse, Engle optræder da Kristus afviser Djævelen i ørkenen og da de Vise mænd søger Jesu krybbe. Så Engelen er sendebud fra Gud og drømmer vi om Engle så har vi modtaget et budskab fra de højere magter. Dog er der mange lag i englehierarkiet og har man interesse i dette emne kan man finde links på nettet, specielt på engelsk.