MANDALA: * Et cirkelformet symbol, der betegner psykologisk helhed, og som vi ofte konstruerer ubevidst i det vågne liv (f.eks. når vi tegner kruseduller eller arrangere blomster eller frugt). C.G. Jung gjorde opmærksom på, at mandalaen kan hjælpe os med at finde det inderste centrum i vores personlighed. Hvis du skaber en mandala i en drøm eller bare kigger på én, vil det sandsynligvis betyde, at dit ubevidste fokuserer på de allerdybeste lag af din psyke - og at du er ved at påbegynde en periode med betydelig personlig udvikling og opdagelser af åndelige sandheder (se også CIRKEL). MARERIDT: * Mareridt optræder når vi får adgang til materiale i det ubevidste der er gemt godt af vejen, fordi vi har fortrængt eller blokeret det fra vores bevidsthed. Grunden til dette vil altid bunde i negative oplevelser, som på en eller anden måde var skadelige for os. Derfor vil frygt altid optræde, når der atter åbnes til de "lukkede rum", men det magiske er at bearbejder man dette materiale, vil man få det bedre på de mest forunderlige måder.

MASKULINE: (se ANIMUS)

MEJETÆRSKER: * Er et redskab der bruges til at høste markerne. Disse marker har jo i en tid haft en vækst og modningsproces, før det er tid at høste. Vi bruger billedet i forbindelse med at en proces har været i gang et stykke tid og drømmen peger så på at det er tid at høste : at omsætte en tilegnet viden i praksis.

METALLER: * Er alle en eller anden form for bestandig struktur og vil, ved den måde vi opfatter dem på, have hver deres symbolske betydning. Nogle er mere bestandige end andre og nogle er mere værdifulde end andre. Se under forskellige metalnavne. Diamant: * Er oprindeligt et stykke kul, som gennem millioner års tryk og pres fra jorden og bjergene til sidst er forvandlet til en ædelsten der ikke kan gå i stykker. Derfor er diamanten symbol på Sjælens Vækstproces fra Skyggelaget til den ægte vare, og inkarnationerne sliber diamanten så Sjælens Skønhed og mange facetter kommer frem. Guld: * Et ægte metal, som repræsenterer værdier. Det er forbundet med den mandlige side, de maskuline kvaliteter og tillige den åndelige verden. Guldring: * En guldring symboliserer en åndelig helhed. Guldet lighed med det åndelige og ring helhed og uendelighed. Jern: * Metaller i drømme symboliser forskellige ægte kvaliteter i os, som ikke umiddelbart kan ændres på. Dette metal associeres traditionelt med udholdenhed, styrke og maskulinitet. Disse kvaliteter kan udleves på en positiv eller negativ måde. Kvaliteten er i sig selv neutral, men hvordan vælger den enkelte at bruge den? Hvis man mangler jern i sin kost, vil man drømme om madvarer der indeholder dette element. Kobber: * På grund af sin kompleksitet repræsenterer kobber transformation og forvandling. Det er det metal der bruges når man har brug for at lede energi, som i f.eks. el-ledninger. Smykke: * Er for det meste lavet af ægte metaller og i drømmenes verden symboliserer de forskellige værdier/kvaliteter i Sjælens Verden. Disse er symboliseret ved Skatten, som er en samling smykker af forskellig slags. Når vi drømmer om smykker vil det enkelte drømmebillede kunne sige mere om, hvilke disse kvaliteter er. Sølv: * Et ægte metal, som repræsenterer værdier. Det er forbundet med den kvindelige side, de feminine kvaliteter og tillige den jordiske verden. Ædelsten: * Er som metallerne symboler på værdier af forskellig karakter. Ofte er de jo forbundne, hvilket drømmene bruger til at beskrive noget bastant (metal)som er ægte, med noget "gennemsigtigt" = ædelstene. Disse komplekse symboler fortæller om noget ægte man er kommet i kontakt med og som både er bestandigt og gennemskueligt.

MIKROSKOP: * Mikroskopet er et symbol på at man har brug for at se på detaljer, som kan have afgørende betydning for den udviklingsproces man befinder sig i. Det er også henvisning til at forholde sig forskende og neutralt til disse detaljer og ikke lade sig fortabe i følelsesmæssige oplevelser, da der måske er risiko for at disse kun vil skabe uklarhed.

MISTANKE: Blev du sat under mistanke i drømmen? Måske burde du sætte spørgsmålstegn ved dine motiver til noget, du er i gang med.

MOBNING (Sladder): * I den indre virkelighed vil mobning optræde når drømmeren oplever spændinger i sig selv. Måske mellem tanke og handling, måske noget andet. Spændinger er tilstede og bliver symboliseret ved at en i drømmen driller/håner en anden. Det er et af de mest præcise billeder på selvundertrykkelse. Når en person ikke tillader sig at være sig selv, eller er meget usikker på sig selv, vil der være tendenser til at projicere denne selvundertrykkelse ud i verden - og det går dermed ud over andre. En der mobber sidder i spændetrøjen og vil ikke tillade andre at være forskellig, og prøver via mobning at få andre til at sidde i spændetrøje også. At en person kan have det skidt med sig selv og sit liv har jeg stor forståelse for, men ingen forståelse for at man udser sig andre at ofre på sit eget bål. Mobning er grimt og alle skulle gøre en indsats for at modarbejde det, specielt i forhold til vores børn. Børn har kun os at lære fra, så når børn mobber, kan det kun ske fordi vi har lært dem det!

MOR: * Den person vi , fra vi lå i maven, har behov for at holde ubetinget af os og give os hvad vi har brug for, støtte os i modgang og juble i medgang. Dette behov skaber en vældig afhængighedsbinding, som gerne skulle brydes gennem teenageårene, for i stedet at træde ind i det voksne liv med evnen til at give os selv det , som mor (og far) tidligere gjorde. Dette er en vanskelig proces for de fleste.

MORD: Hvad enten du var ved at blive myrdet, eller du selv forsøgte at myrde nogen, er du nok ved at afslutte et eller andet i dit vågne liv. Det kunne være et bekendtskab eller måske er træk ved din egen personlighed, som du ikke bryder dig om. Ved at se nærmere på den person, du var ved at myrde, eller som var ved at myrde dig, kan du måske få en ide om, hvad det er du bør "slå ihjel". Men som altid, når døden optræder som drømmesymbol, har det noget at gøre med ændringer.

MOTORCYKEL: (se TRANSPORTMIDLER)

MOTORVEJ: * Motorvejen er kendetegnet ved at trafikken er adskilt i de 2 køreretninger og har derfor til følge at man kan køre hurtigere end normalt hensigtsmæssigt. Tillige går det lige ud og en motorvej bruges primært til når vi skal rejse over længere strækninger og har brug for at det går hurtigt og nemt, og vi ved hvor vi er på vej hen. Alle veje symboliserer "vejen frem" for os lige nu og nogen gange går det lidt hurtigere - motorveje, og på mindre veje at man skal være lidt omhyggeligere med at komme frem - lidt langsommere.

MUDDER: * Er en blanding af jord og vand. Derfor symboliserer mudder at man er i gang med en proces, hvor man Jordforbinder følelser. Og dermed en bedre adgang til og brug af sit følelsesregister.

MUS: (se DYR)

MUSEER: * Gamle ophobede "rester" i vores psykologiske/følelsesmæssige system, som vi af en eller anden grund ikke kan give slip på, men i stedet sørger for at have på udstilling. Egentligt kan museumsting ikke længere bruges til noget, men man kan kigge på dem igen og igen. Måske det er en hentydning om at give slip på gamle ubrugelige mønstre og holdninger.

MUSIK: * Vil altid berøre os følelsesmæssigt på den ene eller anden måde. Ved at lytte til musik kan vi bevidst komme i kontakt med følelser der ellers er vanskeligt tilgængelige. Vi kan tillige få klarhed og bevidsthed på ellers svære følelsesmæssige oplevelser. Musikkens karakter vil være afgørende for om vi får kontakt med negative eller positive følelser. Heavy metal kontra kirkemusik. Lyd former materien.

MÆND: * Mænd i drømme er aspekter af Animus, som er symbolet på alt vi forbinder med det maskuline og, i drømmenes verden, også henviser til vores højre side. Handling, retning, mål, det faderlige, det diskriminerende (adskillende), det konkurrerende og det givende (ud i verden). Drømmer vi om mænd, og det gælder både mænd og kvinder, peges der på sider af handlekraftig karakter, som vi bliver gjort opmærksom på har brug for at blive bevidstgjorte og dermed brugbare (se også ANIMUS).